|
Elmehøjens værdigrundlag tager udgangspunkt i Rudolf Steiners menneskesyn og pædagogiske impulser kombineret med nutidens pædagogik og udfordringer. Vi betragter ethvert menneske som et fysisk, sjæleligt og åndeligt væsen. Det afspejler sig i hverdagens aktiviteter, hvor vi tilstræber at tilgodese og skabe harmoni imellem disse tre sider hos barnet .
De fysiske færdigheder øves ved bevægelse, havearbejde, sport og håndarbejde. Forestillings- og tankelivet stimuleres sammen med følelserne gennem fortællinger og kunst. Og det varme, sociale fællesskab er med til at opbygge gode trygge følelser.
|